Mørbradbøffer i cremet svampesauce med rosmarin og timian
22. september 2020
Svinemørbrad, svampe, løg og en pokkers masse fløde – det er hvad denne ret indeholder.
Den hører helt sikkert ikke til under den sunde katagori, men nøj hvor det bare smager fantastisk.
Det er virkelig et ægte smovse måltid, som jeg serverede en lørdag aften, hvor vi bare trængte til noget cremet og lækkert.
Jeg købte en ualmindelig billig svinemørbrad i vores lokale Fakta og det kom der denne ret ud af.
Håber i vil nyde den ligesom meget som vi gjorde 🙂
Opskriften er til 4 personer.
Det skal du bruge:
- 1 svinemørbrad, ca. 700 g.
- 2 løg
- 400 g. Brune mark champignon (2 bakker)
- 600 ml. Laktosefri piskefløde
- ½ tsk. Tørret rosmarin
- ½ tsk. Tørret timian
- 1 spsk. Flydende grøntsagsboullion
- 1 tsk. Salt
- Frisk kværnet peber
- Salt & peber til at krydre mørbradbøfferne
- Olivenolie til stegning
Sådan gør du:
- Afpuds mørbraden for hinder og sener. Skær den ud i bøffer på 2 cm. i tykkelsen og tryk dem en anelse flade. Stil dem på køl imens du forbereder grøntsagerne.
- Svampende vaskes og deles i kvarte.
- Løgene halveres og snittet fint i strimler.
- Varm lidt olivenolie i en sautépande og brun mørbradbøfferne godt af heri. De skal brunes i 1 minut på hver side ved høj varme, indtil de skal have en pæn brun overflade.
- Kom dem over i et ildfast fad og krydder dem godt med salt og friskkværnet peber.
- Kom alle svampene op i samme pande, uden fedtstof, og svits dem ved høj varme indtil de begynder at tage farve. De skal svitses i ca. 2-3 minutter. Husk at røre rundt i dem for at de ikke brænder på.
- Kom løgene ved, skru ned for varmen og svits det hele yderlige i 2-3 minutter, eller indtil løgene bliver klare.
- Hæld fløde og grøntsagsboullion i sammen med timian, rosmarin, salt og peber og lad det koge i ca. 10 minutter, indtil fløden tykner. Husk at røre rundt i det.
- Hæld hele herligheden over dine mørbradbøffer i fadet og kom det i en varm ved 180 grader i 20 minutter.
Serveres evt. med kartofler eller ris og en grøn salat.
TIP:
Et rigtig godt tip er at vente med at krydre dit kød, til du er færdig med at brune/svitse det af.
På denne måde undgår du at mine krydderier brænder fast på panden og branker.