Flæskesteg med knasende sprøde svær
Vi elsker flæskesteg, som i virkelig elsker flæskesteg. – og især de sprøde svær, de forsvinder altså hurtigt.
Det er et virkelig lækkert stykke kød, som kan serveres med at hav af forskellige slags tilbehør.
Vores favorit er b.la. med tilbehør af timian bagte rødder, grønne bønner og skysauce. – men et stykke rugbrød med en tyk skive flæskesteg, rødkål og hjemmesyltet agurker, og nu også i høj kurs 🙂
Flæskestegen er mør, smagsfuld og med knasende sprøde svær på toppen, lige præcis som en flæskesteg skal være. I mit TIP længere nede under opskriften, deler jeg mine ’flæskestegs-tricks’ med dig, så du hver gang får en mør flæskesteg, med knasende sprøde svær 🙂
Opskriften er til 2 voksne og 2 børn.
Det skal du bruge:
- 1 kg. Økologisk svinekam med svær
- 6 laurbærblade
- 6 hele sorte peberkorn
- Fint salt
- Vand eller stegesky
- 1 kartoffel
Sådan gør du:
- Start med at tænde ovnen på 200 garder, varmluft.
- Gå alle sværene efter med en skarp kniv, og tjek at de er skåret helt igennem. (du må endelig ikke skære ned i kødet, kun lige igennem fedtet)
- Kom stegen i et ildfast fad med sværen nedad og hæld vand eller stegesky ved, så det dækker ca. 1/3 del af stegen (og som minumun alle sværene). Kom laurbærblade og peberkorn ved, og kom den i ovnen i 20 minutter.
- Tag stegen ud, vend den om med sværerne opad, og gnid nu godt med salt ned imellem hver eneste svær, og ovenpå. Placere herefter stegen, så den ligger lige (se i mit TIP længere ned)
- Kom et stegetermometer i, og stil den tilbage i ovnen indtil den har en kernetemperatur på 65 grader.
- Tag stegen ud, og lad den hvile i 15 minutter inden du skærer den ud. Du må endelig ikke dække den til, da sværene bliver bløde ved det.
TIP:
Jeg vil rigtig gerne dele mine ’flæskestegs-tricks’ med jer, da jeg ved hvor frustrerende det kan være, at lige præcis en flæskesteg med sprøde svær ikke arter sig som man gerne vil.
Så læs gerne med, hvis i er nysgerrig på hvordan jeg gør 🙂
- Sørg altid for til en start at gennemgå sværene med en skarp kniv. Skær kun igennem fedtet, og ikke ned i kødet, da saften fra stegen ellers render ud under tilberedningen, og du får en tør flæskesteg.
- Kog dernæst sværene. Vend svinekammen med sværene nedad i et ildfast fad, med vand eller stegesky, så det dækker 1/3 del af stegen, eller som minnimium alle sværene. Kom den i ovnen i 20 minutter ved 200 grader. På denne måde åbner sværene sig mere op, og det gør det meget nemmere at gnide salt ned imellem.
- Godt med salt. Alle svær og riller skal gnides godt med salt. Her skal du give dig god tid og være grundig, da saltet medvirker til de sprøde svær, ved at trække væsken ud af fedtet, og holder overfladen tør, som giver de sprøde svær.
- Stegen skal ligge lige (i vater). Skær en kartoffel til, så du kan placere den under den ene ende af stegen, og derved få den til at ligge lige. Hvis sværene ikke er i vater, så bliver de ikke sprøde over det hele. Hvis din svinekam derimod ligger helt lige, så springer du bare dette over.
- Brug et stegetermometer, så du kan holde øje med kernetemperaturen. Tag flæskestegen ud ved 65 garder, og lad den hvile i 15 minutter inden du skærer den ud.
- Hvis sværene ikke er blevet sprøde, når stegen rammer de 60 grader, så skru op på 250 grader og om på grillfunktionen, men hold godt øje med den, da det pludselig går hurtigt.
Hvis du har stegesky tilbage, så kom det i fryseren og gem det til næste gang du skal lave en flæskesteg. Tø skyen op, og hæld det ved flæskestegen når den skal ind i ovnen. Det giver masser af smag til både stegen og til saucen efterfølgende.
Jeg vil virkelig anbefale dig at købe en god økologisk svinekam, eller én fra en poppelgris, hvor smagen er helt ubeskrivelig god. Både stegen og saucen smager meget bedre, da kødet er mere ’rent’, end fra en konventionel svinekam. Vælg meget gerne kvalitet fermfor kvantitet.