Brød,  Madpakken

Spinat boller med havregryn og solsikkekerner

Duften af friskbagte boller er virkelig himmelsk. Spis dem lune med smørbar på. – den ene tager hurtigt den anden ?

De egner sig virkelig godt til madpakken, til fx. en sandwich.
De er fyldt med havregryn, solsikkekerner og spinat, hvilket gør dem smagsfulde og mættende, pga. de mange fuldkorn og proteiner, som havregrynene fx. også gemmer på.
Disse lækre boller er rent ud sagt små sundhedskugler, så giv dem endelig et forsøg. – du bliver ikke skuffet.

Det skal du bruge:

Opskriften giver 12 boller.

  • 3,5 dl. Lunkent vand
  • 25 g. Gær
  • 200 g. Spinat, (evt. 1/2 pose frossent optøet spinat)
  • 100 g. Havregryn
  • 50 g. Solsikkekerner
  • 600 g. Hvedemel
  • 1 tsk. Salt
  • 1 tsk. honning
  • 1 æg
  • 50 g. Solsikkekerner til at dyppe bollerne i

Sådan gør du:

  1. Rør gæren ud i vandet.
  2. Kom det halve af hvedemelet i og rør det godt sammen.
  3. Kom spinat, salt, honning og æg i og rør det godt sammen.
  4. Tilsæt havregryn og solsikkekerner og bland det sammen.
  5. Tilsæt resten af hvedemelet lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem. Dejen skal klistre lidt til fingrene.
  6. Stil den til hævning et lunt sted i 1 time, med et klæde over.
  7. Tril dejen ud i en lang pølse og skær den ud i 12 boller.
  8. Kom solsikkekerner i en dyb tallerken.
  9. Tryg bollerne ned i solsikkekernerne, med den side som skal være toppen af bollen.
  10. Kom dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter.
  11. Tænd ovnen på 180 grader, så den varmer op, imens dine boller efterhæver.
  12. Bag bollerne i ca. 20 minutter.
  13. Bank på bunden af dem for at tjekke om de er færdigbagte. Hvis de lyder hule, så er de færdige.

TIP:

Hvis du gerne vil undgå raffineret sukker, så brug honning i dit bagværk. Det påvirker stadig dit blodsukker, men er et meget mere naturligt produkt. Jeg bruger stort set altid honning i mine opskrifter.
De er fryseregnede, så bag endelig en dobbeltportion, så du altid har lækre spinatboller i din fryser, lige til at tø op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *