Tilbehør

Polentafritter med timian

Polenta fritter er virkelig, virkelig lækre. Hvis I ikke har smagt dem endnu, så følg endelig min opskrift nedenfor, så i kan komme til at smage dem. De er virkelig gode. I denne opskrift har jeg krydret dem med timian, men du kan bruge lige det krydderi, som du har lyst til. Prøv feks. at drysse fint revet parmesan ud over dem, når de er færdigstegte, det smager virkelig også fantastisk.

Det skal du bruge:

Opskriften er til 4 personer.

  • 200 g. majsgryn
  • 1 Liter vand
  • 1 tsk. salt
  • Olie
  • Timian & salt (krydring til fritterne)

Sådan gør du:

  1. Kog majsgryn, vand og salt sammen til en grød, under konstant omrøring.
  2. Lad grøden koge i 10 minutter, på laveste blus.
  3. Beklæd et lasagnefad med husholdningfilm indvendigt og hæld majsgrøden heri.
  4. Læg husholdningfilm helt tæt ned på majsgrøden, i toppen, så der ikke er luft bobler under.
  5. Stil den på køl i 3 timer, eller til grøden er helt afkølet og har sat sig.
  6. Vend polentaen ud på et skærebræt og skær pommes-frites-lignende stænger af den.
  7. Kom dem på en bageplade med bagepapir. (Pas på, de knækker nemt)
  8. Hæld lidt olie ud over og krydder med salt og timian.
  9. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Servere dem evt. med hjemmerørt mayonnaise, tilsat frisk hakket estragon.

TIP:

Polenta har sine rødder i Italien og er groft eller fint malet majsmel af majs koblens kerne. Majsgrynene koges til en grød (polenta) og har herefter mange anvendelsesmuligheder, som feks. til pommes frites. Den afkølede polenta bliver nemlig skærefast, hvorefter den kan grilles, steges eller bages.

Du kan sagtens spise grøden, som den er, eller bruge den som erstatning for kartoffelmos eller ris til en gryderet. Du kan også koge grøden på fond, for at give mere smag, eller toppe den med stegte grøntsager.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *