Italiensk pizza med parmaskinke, mozzarella, rucola og basilikum
Jeg ved ikke med jer, men jeg elsker virkelig pizza. – altså sådan en rigtig italiensk pizza, med den sprødeste kant og bund. Denne her er én af mine favoritter og kan virkelig anbefales. Pizzaen bages med den lækreste pizzasauce og mozzarella, hvorefter den toppes med parmaskinke, rucola, oliven, soltørret tomat, basilikum og havsalt. Det er virkelig en vinder kombination 🙂
Jeg har linket til min italienske pizzadej med tomatsauce i ‘Det skal du bruge’ listen 🙂
Det skal du bruge:
Opskriften giver 2 pizzaer – til 2 personer.
- 1 portion italiensk pizzadej og tomatsauce
- 2 poser laktosefri mozzarella
- 10 skiver parmaskinke
- 1/2 pose rucola (ca. 50 g.)
- 8 soltørret tomater, dem i olie, hakket i mindre stykker
- 12-14 sorte kalamata oliven
- Havsalt
- Friske basilikum blade
Sådan gør du:
- Start med at lave en portion italiensk pizzadej og tomatsauce.
- Rul 1 pizzabund ud, helt tynd.
- Tag din varmepizzasten ud fra ovnen og læg pizzabunden på.
- Smør tomatsauce på og fordel 1 plukket mozzarella ud over.
- Bag den i ovnen ved 250 grader i 6 minutter.
- Rul imens den anden pizzabund ud.
- Tag den færdigbagte pizzabund ud af ovnen og kom den over på et træbræt.
- Kom den anden pizzabund over på pizzastenen og gentag med tomatsauce og mozzarella. Bag den tilsvarende til den anden.
- Imens den sidste bund bages gøres den første pizza færdig. Top den med 5 skiver parmaskinke, det halve af de hakket soltørret tomater, 6-7 oliven, lidt havsalt, 1 god håndfuld rucola og til sidst lidt basilikum blade.
- Gentag med den sidste pizza.
TIP:
En pizzasten og en varm ovn gør virkelig underværker, når du bager pizza. Lad derfor ovnen og pizzastenen varme godt op inden brug – gerne i 30 minutter, så din pizzasten er helt gennemvarmet.
Åben og luk gerne din ovn hurtigt, når du skal bage dine pizzaer, så varmen ikke forsvinder fra ovnrummet.
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: