Sprød granola med rugflager, hampefrø og kokosflager
Denne granola er virkelig nem at lave. Hele herligheden blandes i en skål og ristes i ovnen med acacie honning og kokosolie. – intet raffineret sukker. Jeg laver altid min granola eller müsli selv, da jeg for det første godt kan lide at bestemme hvad der skal i, og for det andet undgår alt det raffineret sukker, som ofte tilsættes til de færdiglavede, du kan købe i butikkerne.
Min opskrift på en sprød granola er lavet med grove byg-og rugflager, da de indeholder masser af gode fibre. Du kan sagtens undlade dem og komme mere havregryn i, men prøv det, det giver en grovere tekstur til granolaen som jeg synes er virkelig lækker.
Opbevare din granola i en lufttæt beholder, når den er kølet helt af, så kan den holde sig i et par uger – hvis den holder så længe 🙂
Jeg topper min chiagrød med kokosmælk og ananas-mango puré, med denne sprøde granola – det er virkelig en skøn morgenmad. Klik på linket for at få opskriften.
Du kan også bruge granolaen til de mindste, med mælk på eller ovenpå lidt yoghurt, eller måske som knas ovenpå is. Jeg er sikker på, at i vil elske den.
Det skal du bruge:
Opskriften er til 6 personer.
- 1 dl. Bygflager
- 1 dl. Rugflager
- 1 dl. havregryn
- 2 dl. mandler
- 1 dl. hampefrø
- 2 dl. ristet kokosflager
- 2 spsk. acacie honning
- 1 spsk. kokosolie
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 150 grader.
- Hak mandlerne groft og bland dem med alle de tørre ingredienser, i en skål.
- Kom acacie honning og kokosolie ved og rør det hele sammen.
- Fordel det ud på en bageplade med bagepapir og ris det i ovnen ved 150 grader i 20-25 minutter.
- Vend rundt i det et par gange undervejs.
- Lad det køle helt af, bland kokosflagerne i og opbevare det i en lufttæt beholder.
TIP:
Hvis din granola skal være lidt mere luksus og weekend venlig, kan du tilsætte hakket mørkt chokolade og tørret tranebær til den når den er afkølet, det er virkelig også lækkert. Vær dog opmærksom på, at sukker indholdet i granolaen stiger.
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: