Brød

Koldhævet valnøddeboller med en knasende sprød skorpe

Reklame for vangsgaardtreat.

Du får her opskriften på de lækreste og nemmeste valnøddeboller, som gør sig fantastisk på morgenbordet, i madpakken, som sandwichbolle eller bare med et ordentligt lag tandsmør på.

Alle ingredienserne røres sammen om aften, i en skål med en grydeske, og det tager vitterligt kun 10 minutter at bakse dejen sammen. De koldhæver natten over, hvor smagen af valnødderne rigtigt får lov til at udvikle sig.

Dagen efter bages de med et fad vand i ovnen, som giver dine boller den sprødeste skorpe, pga. dampen.

Opskriften giver 11 fantastiske boller.

Det skal du bruge:

Sådan gør du:

  1. Gæren røres ud i det kolde vand.
  2. Tilsæt hvedemelet og rør det sammen.
  3. Hak valnødderne og bland dem i dejen sammen med havregryn, dadelsirup og salt.
  4. Rør dejen godt igennem og beklæd herefter skålen med husholdningfilm og et mørkt klæde.
  5. Dejen er ret lind og klistret, men den er helt perfekt sådan J
  6. Stil din dej i køleskabet til næste morgen. (Den skal gerne stå og hæve i minimum 10-12 timer)
  7. Tag dejen ud fra køleskabet om morgen og lad den stå på køkkenbordet i 1 time.
  8. Sæt nu 11 boller med 2 spiseskeer på en bageplade med bagepapir.
  9. Tænd ovnen på 230 grader og sæt et ildfast fad i bundet af ovnen med vand. Ved dette laver du damp inde i din ovn, som giver dine boller en lækker sprød skorpe.
  10. Lad dine boller efterhæve imens ovnen varmer op.
  11. Bag dem i 20 minutter ved 230 grader. (Lad fadet med vandet blive i ovnen imens)
  12. Når dine boller er færdigbagte lægges de på en rist, så bunden forbliver sprød.

TIP:

Valnødder indeholder de essentielle omega-3 fedtsyrer, som er guf for vores hjerne. Vi får oftes vores omega-3 fedtsyrer fra de fede fisk, men med et indhold på 7,5 g. pr. 100 g. vinder valnødderne langt over de fleste fede fisk.

Valnødder er en glimrende valgmulighed for veganer, som også har godt af de essentielle fedtsyrer, men som ikke spiser fisk. 

Udover omega-3 fedtsyrer indeholder valnødder også en del protein, hele 15 g. pr. 100 g. samt kostfibre og magnesium.

Spis gerne en håndfuld valnødder om dagen – eller et par koldhævet valnøddeboller 😉

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *