Flapjacks med gojibær og kokos
Reklame for Vangsgaardtreat.
En flapjack er en form for en engelsk småkage, som primært består af havregryn, sukker og smør. Opskriften på disse flapjacks er sunde, mættende og uden tilsat sukker og smør. De er istedet sødet med banan og den lækreste dadelsirup fra Vangsgaardtreat.
Det er en mættende lille laban, som egner sig utrolig godt til både morgenmaden, en snack eller som en energibar til ens træning.
Det skal du bruge:
Opskriften giver 6 flapjacks
- 100 g. øko. havregryn
- 100 g. øko. bygflager
- 1 dl. øko. kokosflager, fra Vangsgaardtreat
- 1 dl. øko. gojibær, fra Vangsgaardtreat
- 25 g. øko. kokosolie, fra Vangsgaardtreat
- 50 g. dadelsirup, fra Vangsgaardtreat
- 1 banan
Sådan gør du:
- Blend kokosflagerne til kokosmel i en minihakker.
- Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
- Mos bananen og varm den op i en lille gryde sammen med kokosolie og dadelsirup. (Det skal kun lige smelte sammen, ikke koge)
- Hæld detned i skålen til de tørre ingredienser og bland det hele godt sammen.
- Beklæd et lille fad med bagepapir og tryk flapjack dejen ud heri.
- Bag den ved 170 grader i 10 minutter.
- Sæt den efterfølgende på køl i et par timer, til den er kølet helt af.
- Skær 6 flapjacks ud af dejen og opbevar dem efterfølgende på køl.
TIP:
Dadelsirup fra Vangsgaardtreat er lavet af dadler og vand. Den er uden tilsætningsstoffer og konserveringsmidler og er et fantastisk naturprodukt. Dadler indeholder en del kostfibre, samt 8 forskellige vitaminer og mineraler. Det gør det til et sundere alternativ end f.eks. honning, da dadlernes næringsindhold har flere sundhedsfremmende stoffer at byde på.
Dadler indeholder dog også en del frugtsukker (dog naturlige sukkerstoffer), så brug og spis dem med måde 🙂