Glutenfri tærte med oksekød, peberfrugt og feta
Reklame for Vangsgaardtreat.
En glutenfri tærtedej, eller bare en tærtedej generelt, skal gerne være sprød hele vejen rundt i kanten og i bunden. Denne glutenfri tærtedej er lavet på de lækreste mandler og solsikkekerner fra Vangsgaadrtreat, som giver en sprød skorpe og en fantastisk smag. Mandlerne og solsikkekernerne blendes, hvilke også giver tærtedejen lidt struktur, som jeg synes er virkelig lækkert. – og så slipper du for at få fingre ned i dejen 😉 Den er super nem at lave og tager ingen tid.
Tærten minder utrolig meget om en taco i forklædning. Den er fyldt med peberfrugt, majs, løg, mexikanske krydderrier og toppes med en masse feta.
Servere en blandet salat til og top evt. tærten med salsa, cremefraiche og salat, for hele taco oplevelsen 🙂
Den smager virkelig fantastisk, og er et kæmpe hit herhjemme, så lad mig endelig høre om i er ligeså begejstret for den som vi er 🙂
Det skal du bruge:
Glutenfri tærtedej:
- 1 dl. mandler, fra Vangsgaardtreat
- 1 dl. solsikkekerner, fra Vangsgaardtreat
- 1 dl. GF. Havregryn
- 2 æg
- 2 tsk. oregano
- 1 tsk. salt
Fyld til tærten:
- 300 g. hakket oksekød
- 2 fed hvidløg
- 1 rød snack peber, skåret i tern
- 100 g. majs
- ½ rødløg, skåret i ringe
- 4 cherrytomater, delt i skiver
- 200 g. feta
- 4 æg
- ½ dl. mælk
- ½ tsk. spidskommen
- ½ tsk. koriander
- 1 tsk. sød paprika
- 1 tsk. salt
- Friskkværnet peber
Sådan gør du:
Glutenfri tærtedej:
- Mandler, solsikkerkerner og havregryn blendes til fint mel, eller så fint som muligt, i en minihakker.
- Kom melblandingen i en skål og tilsæt æg, oregano og salt.
- Rør det hele sammen med en ske og lad det trække på køl i 10 minutter.
- Rul herefter tærtedejen ud imellem 2 stykker bagepapir. Fjerne det øverste stykke og anbring tærtedejen, med det nederste stykke bagepapir på, i en tærteform. Pres den forsigtig ud i kanterne.
- Bag den ved 180 grader i 10 minutter. Hvis tærtedejen efterfølgende har løftet sig i bunden fra formen, så bare rolig, det får fyldet styr på senere 🙂
Fyld:
- Steg oksekødet og tilsæt hvidløg, peberfrugt, majs og krydderierne. Svits det hele sammen i et par minutter.
- Kom det i tærten og fordel først løgringene ovenpå, herefter tomatskiverne og slut af med at smulder fetaen ud over.
- Pisk æg og mælk sammen og hæld det ud over fyldet i tærten.
- Bag den ved 180 grader i 25 minutter.
TIP:
Denne tærte er utrolig god til at spise rester 🙂 – Den blev faktisk født herhjemme af rester.
Om du har en rest kylling, kartofler eller andet grønt, så bare i med det. Krydderierne er dog alt afgørende i en tærte, hvis du udelukkende laver den af tilberedte rester, for at pifte smagen lidt op. Så hold dig ikke tilbage her 🙂
Du kan også (som her) tilsætte krydderrier til tærtedejen, hvilket jeg virkelig kan anbefales, da det løfter smagen og er en lækker lille gemt overraskelse.