Brød,  Madpakken,  Morgenmad,  Tilbehør

Glutenfri knækbrød

De her glutenfri knækbrød er virkelig sprøde, knasende og sindsyg gode.

De er super nemme at lave, og så smager hjemmelavet knækbrød altså bare meget bedre.

De er alletiders tilbehør eller sunde snack, hvis den lille sult melder sig. De passer også god i madpakken – både til store og små, og er fyldt med kerner, som bidrager med masser af omega-3 fedtsyre, samt b.la. antioxidanter, magnesium, E-vitamin og kostfibre.

Både Sophia og jeg er helt vilde med disse glutenfri knækbrød, og jeg har dem ofte med mig på farten, og Sophia med i frugtposen i skolen.

Jeg håber i vil prøve dem, og at i bliver ligeså vilde med dem som vi er 🙂   

Opskriften giver 2 bradeplader med sprøde og lækre glutenfri knækbrød.

Det skal du bruge:

  • 2 dl. solsikkekerner
  • 2 dl. hørfrø
  • 2 dl. græskarkerner
  • 2 dl. sesamfrø
  • 1 dl. olivenolie
  • 3 dl. vand
  • 2 dl. GF. Havremel (blend evt. dine egne)
  • 1 dl. GF. Havregryn
  • 1 dl. majsmel
  • 2 tsk. salt

Sådan gør du:

  1. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål, og tilsæt herefter olie og vand.
  2. Rør dejen godt sammen, evt. med dine finger, og del den i 2.
  3. Rul dejen ud imellem 2 stykker bagepapir og rids herefter dine knækbrød op. Gentag med den sidste klump dej.
  4. Bag dine knækbrød i en forvarmet ovn, ved 150 grader i 45 minutter.

TIP:

Husk at ridse/skære dine knækbrød i de størrelser du ønsker, inden de bages, da de ellers ikke er til at knække ’pæne’ bagefter.

Lad knækbrødene køle helt af, og opbevare dem i en lufttæt beholder eller kagedåse, hvor de holder sig sprøde indtil der ikke er flere tilbage 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *