Aftensmad

Kødboller i gul karrysauce med kokosmælk, grøntsager og cashewnødder

Det her, det er virkelig godt. – En omgang gang boller i karry, med et asiatisk twist af gul karrypasta, kokosmælk og stegte grøntsager. Det smager altså virkelig godt.

Retten er krydret i smagen, men uden at være stærk, så de mindste kan sagtens spise med.

Grøntsagerne bliver stegt ganske lidt, så de har stadig lidt bid, hvilket børn ofte godt kan lide, da bløde grøntsager ikke altid er et hit.

Retten tager ca. 30 minutter at lave, og jeg vil derfor betegne den som en nem hverdagsret. – og det kan vi jo virkelig godt lide 🙂

Opskriften er til 4 personer, 2 voksne og 2 børn.

Det skal du bruge:

Kyllingekødboller:

  • 450 g. hakket kylling
  • 1,5 tsk. salt
  • ½ stort løg, eller 1 lille
  • 2 fed hvidløg
  • 1 æg
  • 1 dl. havregryn
  • ½ dl. laktosefri mælk
  • 1 tsk. gul karrypasta
  • Friskkværnet peber

Sauce & grøntsager:

  • 1 forårsløg
  • 1 gulerod
  • ½ rød snack peber
  • ¼ savoykål (eller andet kål)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 tsk. gul karrypasta (brug 1 tsk. hvis retten skal være meget mild)
  • 2 tsk. kokosolie
  • 1 tsk. karry
  • ½ tsk. paprika
  • 1 spsk. naturel laktosefri flødeost
  • Salt & friskkværnet peber
  • Saltet cashewnødder

Sådan gør du:

Kyllingekødboller:

  1. Kødet røres sejt med salt (læs i mit TIP længere nede, hvilken betydning det har)
  2. Hak løg og hvidløg fint, og kom det ned til kødet sammen med de resterende ingredienser.
  3. Rør farsen sammen og lad den trække i 10 minutter.
  4. Form kødbollerne med en spiseske ca. 12 stykker, og kog dem i usaltet vand i 12-15 minutter.

Sauce & grøntsager:

  1. Fint snit forårsløg og savoykål. Skær guleroden i skiver og peberfrugten i strimler. (Forbered evt. dette imens farsen til kødbollerne trækker)
  2. Varm kokosolien på en pande, og svits forårsløg, gulerødder og peberfrugter i et par minutter.
  3. Kom karrypasta, karry og paprika på, og svits yderligere i 30 sekunder.
  4. Tilsæt savoykålen, steg det hele i ca. 1 minut og kom så kokosmælk og flødeost ved.
  5. Lad det koge i et par minutter, og smag herefter til med salt og friskkværnet peber.

Kom kødbollerne i et fad, hæld sauce og grøntsager ud over og drys godt med cashewnødder. Servere retten med ris til.

TIP:

Når man laver fars til enten frikadeller, farsbrød eller kødboller, så er det en kæmpe fordel at ’røre kødet sejt med salt’, som man siger. Når du rører saltet i som det første, binder det kødet beder sammen, (pga. proteinerne deri) og kødet kan derfor optage mere væske. Du undgår en tør frikadelle/kødbolle, da du kan få mere væske i farsen. – og de bliver også mere faste i det, når de er færdigtilberedt.

Af væske kan jeg anbefale mælk eller danskvand.    

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *