One pot pasta med bacon, svampe og kål
Denne one pot pasta gemmer på svampe, grønkål, tomater, bacon og masser af parmesan. Den krydses med rosmarin og hvidløg, og smager helt fantastisk. Hele molevitten kommes i en gryde, koges i 10-15 minutter, og du har sundt, nærende og nemt aftensmad klar – what not to like? 🙂
Vi er i hvert fald vilde med one pot retter herhjemme, og denne er helt klart på vores top 3.
Opskriften får i her, og passer til 2 voksne, og 2 børn.
Det skal du bruge:
- 300 g. GF. Pastaskruer af majs
- 100 g. bacon skiver (1 pakke)
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 200 g. svampe
- 1 stor håndfuld hakket grønkål
- 8 cherrytomater
- 3 stilke frisk rosmarin
- 1 tsk. Herbamare grøntsagsboullion
- 70 g. parmesan (Husk den skal være lagret i 12 måneder for at være fri for laktose)
- 6 dl. vand
- 2 dl. laktosefri fløde
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
- Skær bacon i tern, og steg det sprødt på en pande.
- Fint snit løget, pres hvidløgene, hak rosmarinen fint og halvere cherrytomaterne.
- Kom alle ingredienserne i en gryde (undtaget parmesanen), og lad det koge indtil pastaen er mør. – Det tager ca. 10-15 minutter. Rør rundt i pastaen et par gange undervejs.
- Riv parmesanen fint, og rør det i one pot pastaen. Smag det hele til med salt og peber, og servere 🙂
TIP:
For en vegansk udgave kan du nemt erstatte den laktosefri fløde med en nøddefløde. Undlad baconet, og skrue i stedet op for indholdet af svampe, og du får dig en fantastisk vegansk og mættende aftensmad.
One pot pasta retter er utrolig lækre, og tager vitterligt ingen tid at lave – så det er virkelig hverdagsmad der både er nemt og sundt, og retter vi elsker herhjemme.