Kager

Vegansk æblekage med varme krydderier og marcipan crumble

Denne æblekage smager simpelthen så fantastisk. – altså sådan virkelig virkelig fantastisk.

Den er så svampet, fyldt med masser af varme smage fra krydderierne kanel, ingefær, allehånde og nelliker, og med en sprød marcipan crumble på toppen.

Selve æblekagen er desuden både glutenfri og uden hvidt raffineret sukker,- dog er der en lille smule sukker i marcipan crumblen, på toppen.

Æblekagen laves bl.a. af en æblegrød, dadler, glutenfri havremel, mandelmælk og varme krydderier. Det hele blendes blot sammen i en blender eller minihakker, så kagen er tilmed også virkelig nem at lave 🙂

Jeg håber i bliver ligeså vilde med æblekagen, som alle jeg har serveret den for, inklusiv mig selv.

Opskriften får i her, og er til ca. 8-10 personer.

DET SKAL DU BRUGE:

  • 200 g. æbler, uden skræl og kernehus
  • 120 g. udstenet dadler
  • 1 spsk. honning
  • ½ dl. smagsneutral olie, f.eks. rapsolie
  • Saften fra ½ citron
  • 1 dl. mandelmælk
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 125 g. GF. havremel
  • 25 g. kartoffelmel
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. kanel
  • ½ tsk. allehånde
  • ½ tsk. stødt ingefær
  • ½ tsk. nelliker

Marcipan crumble:

  • 50 g. GF. havregryn
  • 50 g. mandelmel
  • 40 g. sukker
  • 1 tsk. kanel
  • 80 g. vegansk smørbar (brug gerne blokken)
  • 85 g. revet marcipan

SÅDAN GØR DU:

Marcipan crumble:

  1. Bland havregryn, mandelmel, sukker, kanel og revet marcipan sammen i en skål.
  2. Smelt smørret, kom det ned i skålen og rør crumblen godt sammen.
  3. Stil det til side, imens du laver æblekagen.

Æblekagen:

  1. Kog æblerne møre, og blend dem sammen med dadler, honning, olie, citronsaft og mandelmælk, indtil det har en glat og cremet konsistens.  
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål, hæld æbledejen ved og bland det hele godt sammen med en dejskraber.
  3. Beklæd en brødform med bagepapir, og kom dejen ned i. Fordel marcipan crumblen på toppen, og tryk den lidt ned i kagedejen.
  4. Bag æblekagen ved 175 grader i 35-40 minutter. Stik i den med en kød nål, for at tjekke at den er færdigbagt. Der må ikke sidde våd dej på den, når du trækker den op.

TIP:

Du kan sagtens erstatte æblerne med en færdiglavet æblegrød, hvis du vil spare lidt tid.

Både glutenfri havremel og mandelmel er både nemt og så meget billigere, at lave selv. Blend blot havregrynene og mandlerne i en minihakker til det er helt fint malet.

Kagen er så utrolig svampet pga. både æblerne og dadlerne,- og den holder sig faktisk ligeså svampet i 3-4 dage på køl, i en lufttæt beholder. (her overrasker den altså igen) 🙂

Så du kan sagtens bage den et par dage i forvejen, og så opbevare den på køl indtil den skal spises.

Kagen er desuden også fryse egnet.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *