Aftensmad,  Frokost,  Madpakken,  Salater

Hønsesalat med bacon, svampe og asparges

Hjemmelavet hønsesalat med stegte svampe, ristet bacon, forårsløg, hvide og grønne asparges, vendt sammen i en cremet hjemmelavet mayonnaise og toppet med friske krydderurter. – Wow, dét er altså virkelig virkelig godt. Sådan en hjemmelavet udgave stikker altså til enhver tid en færdig lavet én, og så er den tilmed nem at lave.

Servere hønsesalaten til påskefrokost, julefrokost – til en almindelig frokost, aften eller i en sandwich, og gerne på et stykke ristet brød eller rugbrød – uanset, så smager det altså bare helt vildt godt.

Her er lidt forslag til glutenfri brød, som du kan serverer til

Glutenfri fladbrød – gerne ristet, smager FANTASTISK

Glutenfri proteinboller med spinat – brug dem f.eks. til at lave en sandwich i

Glutenfri grove sandwichbrød – ristet eller til en sandwich

Glutenfri pitabrød – sammen med masser en grønt i

Glutenfri knækbrød

Du kan enten købe kogt hønsekød på frost, som bare skal tøes op, eller du kan koge dit eget. Jeg gør begge dele, alt efter hvor meget tid jeg lige har.

Opskriften på den bedste hjemmelavet hønsesalat får du her og passer til 6-8 personer.

DET SKAL DU BRUGE:

  • 500 g. kogt koldt hønsekød eller kyllingefilet i tern  
  • 200 g. brune svampe
  • 240 g. hvide aspargessnitter, svarende til 1 dåse
  • 3 forårsløg
  • 200 g. bacon i tern
  • 1 portion hjemmelavet mayonnaise – svarende til 200 g.
  • 100 g. laktosefri cremefraiche
  • 1 tsk. dijon sennep
  • 1 tsk. citronsaft
  • Salt & friskkværnet peber
  • Frisk timian & persille
  • Evt. et par grønne asparges til at toppe med

SÅDAN GØR DU:

  1. Rens og skær svampene i skiver. Steg baconternene sprøde på en pande, kom dem i en skål med køkkenrulle i bunden, så det kan suge det overskydende fedtstof – og rist nu svampene på samme pande, i det resterende baconfedt. Køl begge dele helt af efterfølgende.
  2. I en skål røres mayonnaise, cremefraiche og citronsaft sammen og smages til med dijonsennep, salt og friskkværnet peber.  (læs et TIP længere nede i opskriften)
  3. Dræn aspargessnitterne i en si, rens og snit forårsløgene i små skiver.
  4. I en skål blandes hønsekød, svampe, bacon, asparges og forårsløg og dressingen vendes i. Lad gerne hønsesalaten trække på køl i 30 minutter, da det udvikler smagen og gør den endnu bedre.

Snit et par grønne asparges, hak persille og timian fint og drys på toppen af hønsesalaten inden den skal serveres.

TIP:

Hvis du bruger opskriften på min hjemmelavet mayonnaise med hel æg, så skal den højst sandsynligt ikke smages til med ekstra salt og dijon sennep, da den er god fyldig i smagen – men smag dig alligevel frem, så den bliver lige præcis som du bedst kan ide den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *