Sweet potato plate
Her kommer mit bud på den virale sweet potato bowl, bare lavet på en bradepande i stedet, så der er til hele familien. Den smager sindssyg godt og er perfekt sammensat af både lidt bagt, lidt stegt samt friske grøntsager og er krydret, sød og syrlig i sin smag. Hele fadet toppes med en lækker hvidløgsdressing på kun 3 ingredienser.
Sød kartoffel, kartofler, peberfrugt og majs bages i ovnen og toppes med en blanding af stegt oksekød og sorte bønner. Friske tomater, rødløg, avokado og koriander kommes på til sidst, sammen med hvidløgsdressingen, – det smager altså bare alt for godt det her.
Lad dig ikke skræmme af den lange ingrediens liste, meget af det er krydderier, da der er godt med smag i retten – ikke noget stærkt, alle mand kan spise med.
Du kan evt. også lave denne guacamole til – det er verdens bedste opskrift.

Opskriften får I her og er til en familie på 4.
DET SKAL DU BRUGE:
Det bagte:
- 200 g. sød kartoffel, svarende til 1 mellemstor
- 200 g. kartofler
- 1 stor rød peberfrugt
- 150 g. majs
- Lidt olivenolie
- 1 tsk. Salt
- 1 tsk. Sød paprika
- 1 tsk. Løgpulver
- Frisk kværnet peber
Det stegte:
- 200 g. hakket oksekød
- ½ dåse sorte bønner
- 1 tsk. Salt
- 1 tsk. Løgpulver
- 1 tsk. Spidskommen
- ½ tsk. Koriander
- 1 fed hvidløg
- Frisk kværnet peber
Det friske og rå:
- 125 g. cherrytomater, svarende til ½ bakke øko.
- ½ rødløg
- 1 avokado
- Saften fra ½ lime
- 1 håndfuld frisk koriander
Hvidløgsdressing:
- 200 g, laktosefri cremefraiche
- 1 fed hvidløg
- Salt
- Friskpresset limesaft
SÅDAN GØR DU:
- Skræl og skær alle elementerne til det bagte i mindre stykker, minus majs. Kom det hele på en bageplade sammen med lidt olie og krydder, og vend det godt sammen. Bag det hele i ovnen ved 200 grader i 25 min., eller til kartoflerne er møre.
- Steg imens oksekødet på en pande og kom krydderier og sorte bønner ved – stil det til side på komfuret, imens du snitter de friske grøntsagerne.
- Skær tomater i mindre skiver og snit løget fint. Fjern stenen fra avokadoen, skær den i tern og hak det friske koriander groft.
- Kom cremefraichen i en skål og riv hvidløg heri. Smag til med salt og friskpresset limesaft.
- Når kartoffelblandingen er færdig i ovnen, fordeles kød og bønne blandingen ud over. Kom tomater, rødløg og avokado på – frisk lidt limesaft ud over og top med frisk koriander. Servere dressingen ved siden af.

TIP:
Det her er en ret, som både smager skønt varm og kold, så lav evt. en dobbelt portion når du er i gang, så er der enten frokost eller aftensmad til dagen efter.
Dette mexicanske tacofad minder også en smule om denne sweet potato plate i smagene – bestem også en fantastisk hverdagsfavorit herhjemme.
Du vil muligvis også synes om
Cremet kylling i fad med kartofler, grøntsager, bacon og timian
26. april 2021
Kyllingefad med grønkål, peberfrugt, kartofler og soltørret tomater
14. marts 2020