Aftensmad,  Brød,  Frokost,  Madpakken

Glutenfri pizzavafler med skinke og hytteost

Sunde og proteinrige pizzavafler med skinke, hytteost, tomatpuré og oregano. De smager fuldstændig fantastiske, ligesom en skinke pizza, og er fyldt med gode kostfibre, proteiner og sunder fedtsyrer. De er virkelig geniale i madpakken til de mindste, eller til dig selv – og til aftensmad med masser af grønt ovenpå, ligesom en salatpizza. – eller hvad med en sund og mættende pizzavaffel til morgenmad? 🙂

De er super nemme og hurtige at lave, da det hele stort set kommes i en blender, hvorefter skinke, hytteost og oregano vendes i.

Hvis I mangler inspiration til aftensmad og madpakken, i samme kategori, så deler jeg lige nogle af mine favoritter med jer her:

Polentapizza med 2 slags fyld

Blomkålspizza med bresaola, parmesan og pinjekerner

Glutenfri pizza med krydret pølser, mozzarella og ramløgspesto

Svampet glutenfrie pølsehorn med oregano og tomatpasta

Spinatvafler med havregryn

Opskriften får i her, og giver 6 uimodståelige lækre pizzavafler.

DET SKAL DU BRUGE:

  • 3 dl. glutenfri havregryn
  • 2 spsk. kikærtemel
  • 4 æg
  • 1 dl. vand
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. oregano
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 100 g. skinkestrimler
  • 100 g. laktosefri hytteost

SÅDAN GØR DU:

  1. Kom havregryn, kikærtemel, æg, vand, salt og tomatpuré op i en minihakker eller blender, og blend det hele godt sammen.
  2. Tilsæt oregano, skinkestrimler og hytteost, og vend det sammen med vaffeldejen.
  3. Varm et belgisk vaffeljern godt op, og bag pizzavaflerne heri.

TIP:

Pizzavaflerne kan sagtens fryses, og varmes op i ovnen – og du har på ingen tid en lækker, nemt og sund madpakke eller aftensmad klar.

Hvis du ikke har et belgisk vaffeljern, så kan du også bage dem i et almindelig et.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *