Vegansk bolognese
Vi er blevet ret vilde med denne veganske bolognese herhjemme, og laver den oftere og oftere. Den er spækket op med masser af grøntsager, som blendes sammen i en foodprocessor, og på denne måde kommer det til at fungere som ’kødet’. Det er en ægte klassiker som mange serverer til hverdag, og her får du den i en veganske udgave, som både i smag, udseende og konsistens nærmest er helt lig med en almindelig bolognese. Den krydres med traditionelle italienske krydderier, som oregano, timian, rosmarin og masser af tomat. For at få proteinindholdet og mætheden op, så koges bolognesen med røde split linser, som blot koges med i rå.
Servere en portion glutenfri spaghetti til, eller brug den som ’kødsaucen’ til lasagne. – uanset, så smager den fantastisk, og er strøget rent ind på vores favorit liste herhjemme – selv ved min tilberedte-grøntsags-forskrækket pige!
Opskriften får i her, og passer til 4 personer.
DET SKAL DU BRUGE:
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 200 g. svampe
- ½ squash
- 2 gulerødder
- 2 stængler bladselleri
- 1 rød snack peberfrugt
- 2 dåser flået eller hakket tomater
- 3 spsk. tomatpuré
- 2 dl. ukogte røde split linser
- 2 tsk. oregano
- 2 tsk. timian
- 1 tsk. rosmarin
- 1 spsk. tamarin, eller glutenfri soya
- 3 dl. vand
- Salt og friskkværnet peber
SÅDAN GØR DU:
- Rens svampene, skær løg og hvidløg i mindre stykker og kom dem op i en foodprocessor. Blend det til det stadig har lidt struktur, men ikke for groft og kom det op i en skål.
- Skær squash, gulerødder, peberfrugt og bladselleri i mindre stykker, og blend også det i foodprocessoren.
- Varm lidt olivenolie i en gryde, og svits svampe, løg og hvidløg af i 1-2 minutter. Tilsæt de resterende blendet grøntsager, og steg det hele godt af i yderligere 1 minut.
- Kom hakket tomat, tomatpuré, linser, vand og krydderier ved, og lad bolognesen koge i en 20 minutters tid, eller indtil linserne er kogt møre. Justere evt. konsistensen med mere vand.
- Smag bolognesen til med salt, peber og tamarin.
TIP:
Har en rest bolognese tilbage, så kan du evt. bruge det til at lave fyldte pandekager med.
Lav en portion glutenfri madpandekager, og fyld dem med resten af bolognese, rul dem, top dem med laktosefri mozzarella og varm dem i ovnen.
Hvis du er mere til en almindelig italiensk bolognese med hakket oksekød, så finder du opskriften her.