Tilbehør

Den bedste guacamole

Denne guacamole er virkelig verdens bedste guacamole. Den er cremet, syrlig og en anelse spicy. – intet slå den og jeg mener virkelig intet. Stik mig en ske og jeg har spist hele skålen i løbet af 0 komma 5 🙂

Den bringer virkelig også dejlige minder frem. Da jeg var yngre arbejdede jeg på en mexicansk restaurant her i Vejle, hvor denne guacamole var på to-do listen hver dag. Vi elskede den alle sammen og ingen af de ansatte kunne vente med at prøvesmage den og der blev spurgt gentagende gange til, hvornår den var færdig 🙂 En kæmpe hyldest til Tortilla Flats Vejle.

I bliver simpelthen nød til at prøve den – men pas på, den er stærkt vanedannede og møg lækker 🙂

Det skal du bruge:

Opskriften er alt lige fra 1 til 4 personer – det afhænger af, hvor delevenlig du er 🙂 Ellers må du bare lave en dobbelt portion.

  • 2 modne avokadoer
  • 1/2 løg
  • 5 cherrytomater
  • Saft fra 1/4 lime
  • 4 jalapenos skiver (de syltet fra glas)
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 stavblender

Sådan gør du:

  1. Fjern sten og skal fra avokadoerne og kom dem i en skål.
  2. Blend avokadoerne til en cremet mos/masse med stavblenderen.
  3. Løget fint hakkes, tomaterne skæres i små tern og jalapenos skiverne hakkes fint.
  4. Bland det sammen med avokadomosen og smag til med limesaft og salt.
  5. Servere den gerne med det samme, da farven bliver brunlig jo længere tid den står.

TIP:

For at sikre sig de bedste avokadoer til sin guacamole får i her mine tips til, hvordan man vælger de bedste og flotteste avokadoer. Der er ikke noget værre end en avokado, som er brun og nærmest rådden indeni.

Når en avokado er moden, skal den føles fast i det, men samtidig skal man kunne trykke ganske lidt ned i den, hvorefter at føle, at den er lidt blød. Jeg køber næsten altid mine avokadoer umoden, så jeg selv kan modne dem hjemme. På denne måde kan jeg bedre holde styr på hvor modne de er og får altid flotte grønne avokadoer. Ligeså snart de er færdigmodnet kommer jeg dem i køleskabet, hvilket stopper modningsprocessen – og her kan de opbevares i 1 uges tid.

Hvis du modner dine avokadoer i frugtskålen, så speeder bananer modningsprocessen op, hvis det skal gå lidt hurtigere 🙂

Et andet trick er også at fjerne dutte i toppen af avokadoen. Hvis farven er grøn under dutten, så er avokadoen også grøn indeni. Hvis farven er brun, så er avokadoen brun og ulækker indeni.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *