Madplaner

Madplan til uge 22

Indeholder reklamelink for Vangsgaardtreat.

Så er der endnu en madplanen klar til jer, som byder på en del velkendte familie retter. – det er nok lidt børnenes favorit uge vi går ind i 🙂

Der er en helt fantastisk spaghetti bolognese på, altså sådan en rigtig italiensk autentisk én af slagsen. Den smager fuldstændig himmelsk, og er en kæmpe favorit herhjemme.

Ugen byder også på en frisk og lækker salat nicoise, hvor de mindste sagtens kan spise med. Et lille fif kan være at dele alle råvarerne op hver for sig, til børnene, hvis de ikke er så vilde med at det hele er blandet sammen. Derudover står menuen også på en sundere udgave af svensk pølseret. – én med grøntsager og timian i en cremet tomatsauce lavet med mælk. Den bliver stærkt efterfulgt af de sprødeste og saftigste glutenfri nuggets med en cremet pasta, samt en vidunderlig risotto med ramsløg, asparges, ærter og masser af parmesan. Risottoen giver også anledning til at komme ud i naturen, og plukke ramsløg. – og hvis i kommer hjem med en hel fyldt indkøbspose, så prøv evt. at lave lidt ramsløgspesto og ramsløgssalt også. Det har min største anbefaling herfra i hvert fald 🙂

Jeg går meget op i at reducere vores madspild, så derfor er der rester eller rugbrød 2 af ugens dage 🙂

Alle retter er familie og børnevenlige, og passer til 2 voksne og 2 børn.

Min indkøbsliste som følger med, er delt op i forskellige råvare grupper, samt en basis liste og en reste-liste.

Basis listen er de ting som du gerne skulle have derhjemme i skufferne, plus rester fra forrige uge, men tjek den alligevel igennem inden du skal ud at handle.  

Reste-listen er de rester du sandsynligvis står tilbage med, af råvare, når ugen er omme, men de indgår i madplanen til ugen efter, så smid det endeligt ikke ud. – ellers kan du vælge at bruge det til frokost, fryse det eller som ekstra supplement til aftensmaden 🙂

Jeg håber virkelig i kan bruge madplanen, hvor jeg har taget højde for både nemt og lækkert hverdagsmad som er fyldt med masser af grønt, en varieret madplan, samt en nem og overskueligt én for jer i en travl hverdag 🙂 

Mandag:              Italiensk spaghetti bolognese

Tirsdag:                Salat nicoise med wasabi vinaigrette. (Lav en dobbelt portion)

Onsdag:               Rester fra mandag og tirsdag

Torsdag:               Svensk pølseret med grøntsager og timian

Fredag:                 Glutenfri nuggets med cornflakes og cremet pasta med soltørret tomat, parmesan og timian samt gnavegrønt af gulerødder og agurk. (Lav dobbeltportion af den cremet pasta ret)  

Lørdag:                 Risotto med ramsløg, asparges, ærter og parmesan 

Søndag:                Rester fra fredag og lørdag.

INDKØBSSEDDEL:

KØD & FISK:

  • 450 g. hakket oksekød
  • 450 g. kyllingebrystfilet
  • 100 g. bacon i skiver
  • 2 dåser tun i vand
  • 400 g. laktosefri pølser, f.eks. fra Hanegal

MEJERI:

  • 8 æg
  • 1 L. laktosefri mælk
  • 1 laktosefri naturel flødeost
  • 2 laktosefri fløde (500 ml.)
  • 1 vegansk smørbar
  • 1 parmesan

GRØNTSAGER:

  • 5 løg
  • 7 fed hvidløg
  • 6 gulerødder
  • 1 agurk
  • 1 bladselleri
  • 1,5 kg. kartofler
  • 1 bd. forårsløg
  • Babyspinat
  • 1 potte frisk timian
  • 3 bakke cherrytomater
  • 2 rød snack peber
  • 15 asparges (1 pakke)
  • 12 blade ramsløg

FROST:

  • 1 pose grønne bønner
  • 1 pose ærter

KOLONIAL:

  • 1 stor dåse tomatpuré (svarende til 4 spsk.)
  • 1 flaske purerede tomater, evt. fra Urtekram
  • 1 flaske hvidvin
  • 690 g. Arborio risotto ris
  • 1 pakke cornflakes uden sukker
  • 1 glas kalamata oliven, uden sten
  • Wasabipasta
  • Tørret mango
  • 50 g. solsikkekerner
  • 100 g. pinjekerner
  • 200 g. glutenfri pasta skruer eller penne
  • 400 g. fuldkorns spaghetti

BASISLAGER:

  • 3 dl. oksefond
  • 5 spsk. flydende hønseboullion
  • 4 laurbærblade
  • 1 tsk. oregano
  • 3 tsk. sød paprika
  • 1 tsk. karry
  • 30 g. majsmel
  • Salt & Peber
  • Olivenolie
  • Rapsolie
  • Æbleeddike
  • Dijionsennep
  • Parmesan (rest fra sidste uge)
  • Fløde (fra sidste uge)
  • ½ pose GF. Majspasta skruer (rest fra sidste uge)
  • ½ glas soltørret tomater (rest fra sidste uge)

RESTER:

  • ½ potte estragon (fra sidste uge)
  • 150 g. hakket grønkål (det kan sagtens holde sig i et par uger i køleskabet)
  • ½ bøtte laktosefri feta (reste fra sidste uge, spis dem evt. sammen med salad niciose tirsdag)
  • 4 dl. mælk (brug det evt. til morgenmad)
  • ½ pakke laktosefri naturel flødeost (Brug det evt. til madpakkerne, ellers kan du fryse det ned)
  • Vegansk smørbar (brug det evt. i madpakkerne)
  • ½ pose gulerødder (brug det evt. i madpakkerne som gnavegrønt)
  • 200 g. kartofler (gem dem i køleskabet)
  • ½ bd. Forårsløg (brug det evt. i madpakkerne til en frokostsalat)
  • 40 g. grønne bønner (gem dem i fryseren)
  • ½ pose ærter (gem dem i fryseren, eller brug dem evt. i madpakkerne)
  • Purerede tomater
  • Hvidvin (drik evt. resten imens du laver mad J , eller gem den på køl)
  • Risotto ris
  • Cornflakes (spis dem evt. til morgenmad, eller gem dem til en ny omgang nuggets)
  • Pasta

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *