Grillspyd med citronmarineret kylling og grøntsager
Vi elsker grillmad, og især grillspyd. De kan varieres i en uendelighed, og rester fra grøntsagsskuffen kan nemt trylles om de til lækreste grillede grøntsager.
Disse grillspyd er med rød peberfrugt, rødløg, porre og cherrytomater, som alle får en fantastisk smag af en tur på grillen. Kyllingen marineres i en citronmarinade med timian og rosmarin, som giver en vidunderlig og frisk smag til de grillet grøntsager.
Servere evt. grillspyddene sammen med denne lækre og friske aspargesbroccoli salat og kogte kartofler vendt i ramsløgspesto. – det er virkelig i fantastisk måltid, som oser af sommer 🙂
Opskriften giver 6 grillspyd, og er til 2 personer ca.
Det skal du bruge:
Marinade til kyllingefileterne:
- 1 hvidløg, presset eller finthakket
- Saft og skal fra ½ økologisk citron
- 3 tsk. Olivenolie
- ½ tsk. timian
- ¼ tsk. rosmarin
- ½ tsk. salt eller ramsløgssalt
- Friskkværnet peber
Grillspyddene:
- 300 g. kyllingebryst
- 1 rød snack peber
- 12 cherrytomater
- 1 rødløg
- 1 porre
- 6 grillspyd
Sådan gør du:
- Start med at røre alle ingredienserne til marinaden sammen.
- Skær kyllingefileterne i 15 mindre stykker, og kom dem i en frysepose sammen med marinaden.
- Bland det hele godt sammen, og lad det trække på køl i 2-3 timer. – også gerne natten over, hvis du har tid til det.
- Del peberfrugt, rødløg og porre i 12 lige store stykker. Tomaterne skal være hele.
- Sæt skiftevis kylling og grøntsager på grillspydene, (start og slut med en stykke kylling) så du har 2 af hver grøntsag og 3 stykker kylling på hvert grillspyd.
- Grill dine grillspyd i 5-7 minutter, eller til kyllingen er færdig tilberedt.
TIP:
Hvis du bruger trægrillspyd, så læg dem gerne i blød i vand i 30 minutter inden brug. Ved dette undgår du at de brænder, når du grille dem 🙂
En kommentar
Pingback: