Kager

Glutenfri citronmåne

En citronmåne er virkelig en lækker og frisk kage, og denne her er både gluten- og laktosefri. Den er så svampet, og der er knald på det syrlige fra citronerne, men vi er samtidig stadig i det søde hjørne.

Den er helt perfekt, og passer til enhver lejlighed – men specielt nu til påske.

Citronkagen er lavet med mandler, som males til fint mel – hvilken ikke blot gør den glutenfri, men det giver også kagen et lille spark i en sundere retning.

Pynt citronkagen med en syrlig marengs, eller en klassisk glasur. – I får opskrifterne på det hele, plus mine TIPS til at håndtere en drilsk citronmåne, hvis den skulle opføre sig sådan, længere nede i opskriften.  

Opskriften passer til 8-10 personer.

Det skal du bruge:

  • 200 g. blødt økologisk kværnet smør, laktosefri
  • 200 g. lys rørsukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • Revet skal af 1,5 økologiske citroner
  • 4 æg
  • 130 g. mandler
  • 40 g. kartoffelmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • Saft fra 1,5 økologiske citroner

Marengs:

  • 2 pasteuriserede æggehvider
  • 125 g. sukker
  • Skal fra ½ økologisk citron

Glasur:

  • 150 g. flormelis
  • 2,5 spsk. Kogende vand

Sådan gør du:

  1. Skær smørret i små tern, og pisk det lyst og luftig sammen med sukker, vaniljesukker og citronskal, ved mellem hastighed på en røremaskine.
  2. Pisk citronsaften i, imens røremaskinen stadig kører.
  3. Pisk æggene i et af gangen, gerne med 1 minuts mellemrum. (se mit TIP længere nede)
  4. Mal mandlerne til fint mel i en minihakker, og bland det sammen med kartoffelmel og bagepulver. Vend forsigtigt melblandingen i dejen, og hæld den derefter i en smurt springform på 26 cm., beklædt med bagepapir i bunden.
  5. Bag citronmånen ved 170 grader, varmluft i ca. 40-45 minutter.    

Marengs:

  1. Pisk æggehviderne stive, og tilsæt derefter sukkeret lidt efter lidt, indtil din marengs er blevet sej og glat. Det tager ca. 10 minutter. Pisk til sidst citronskal i.
  2. Kom marengsen i en sprøjtepose med den ønskede tyl, og sprøjt et fint mønster på det halve af kagen.

TIP:

Opskriften på en citronmåne involvere en rørt dej, som for nogle (inklusiv mig selv) godt kan drille en smule, da ingredienserne skal emulgerer, ligesom en mayonnaise, og den kan derfor godt risikerer at skille. – men det har jeg heldigvis råd for.

  1. Første råd er at tage alle ingredienserne frem på køkkenbordet 1 time før start, så de kan ’lune’ lidt op, og få nogenlunde samme temperatur, da temperaturen er uhyre vigtigt for at din dej ikke skiller.
  2. Andet råd er; pisk, pisk og pisk. Smør, sukker, vaniljesukker og citron skal piskes helt hvidt og luftigt, inden du tilsætter citronsaften. Æggene skal piskes i hvert for sig, og der skal piskes godt imellem hvert æg. Slå evt. et æg ud i 1 dl. målekop, så du nemt kan hælde det i dejen, uden at skulle standse røremaskinen. Hvis dejen skiller imens du piskerne æggene i, så tilføj blot en lille smule af din melblanding, og dejen samler sig igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *