Salater

Salat med fersken, tomat og avokado

Denne salat er super simpel, og du har på ingen tid en virkelig lækker, frisk og sprød salat klar. Jeg elsker at bruge frugt i salater, og ferskner og tomater er altså virkelig et godt makkerpar. I denne salat får de selskab af feltsalat, sukkerærter, avokado, feta og basilikum – og den må i altså ikke springe over, da den giver et helt fantastisk smag i salaten.

Vi spiste salaten sammen med kalvesteaks, men den går også ganske godt til:

Glutenfri fuldkornstærte med kylling, porre, svampe og sprødt bacon

Græske kalkunsteaks med middelhavsgrøntsager i fad

Bacon svøbt kyllingebryst fyldt med feta, soltørret tomat og timian

Grillet flankesteak med asparges og stangbønner

Opskriften på salaten passer til 2 personer, men du ganger selvfølgelig bare op, hvis i er flere 🙂 

DET SKAL DU BRUGE:

  • 1 stor håndfuld feltsalat
  • 10 cherrytomater
  • 2 ferskner
  • ½ pose sukkerærter
  • ½ avokado
  • ¼ bøtte laktosefri feta
  • Frisk basilikum

SÅDAN GØR DU:

  1. Skyld salaten, kør den i en salatslynge for at få alt vandet væk, og kom det på et fad.
  2. Skær fersknerne i både, halvere cherrytomaterne og snit sukkerærterne i mindre strimler. Kom det i en skål, og bland det godt sammen, og anret det derefter ovenpå feltsalaten.
  3. Snit avokadoen i skiver, og kom en kvart i hver ende af fadet, smulder fetaen ovenpå salaten og pynt med lidt frisk basilikum.

TIP:

Hvis du også er helt vild med salater med frugt, så har jeg også disse, som du måske kunne være interesseret i at prøve:

Sommerlig frugtsalat med tomater og basilikum

Sensommersalat med kål, brombær og pistacienødder

Sommersalat med spinat, vandmelon, jordbær og mozzarella

Sommerlig frugtsalat med tomater og basilikum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *