Mexicansk taco fad
Mexicansk taco fad
Her får du et stort, lækkert og virkelig indbydende mexicansk taco fad, som kan laves på ingen tid, og både serveres til hverdag og i weekenden.
Taco fadet gemmer på fuldkornsris, oksekød, salat, peberfrugt, tomatsalat, avokado og majs, samt forskellige salgs tilbehør/toppings, som kan spises til. Det er super børnevenligt, og et sundt og nærende måltid. Hvis der er rester tilbage, så smager det også glimrende til frokost dagen efter.
Risene skal helst være kolde til dette taco fad, så kog gerne lidt ekstra, hvis i en aften får noget med ris – og gem dem evt. i fryseren, eller lav dette fantastiske mexicanske taco fad dagen efter 🙂
Hvis I har lyst til mere mexicansk inspireret mad, så prøv også gerne en af disse opskrifter:
Chili sin carne (vegetarisk udgave)
Spinatvafler med tortilla tilbehør
Ristet kikærter med spidskommen
Opskriften på dette lækre mexicanske taco fad får i her, og passer til 2 voksne og 2 børn.
DET SKAL DU BRUGE:
- 3 dl. kogte, kolde fulkornsris
- 400 g. hakket oksekød
- Taco krydderi til kødet (læs et lille krydderi tip længere nede på siden)
- ½ (stort) hjertesalat
- 2 dl. majs
- 1 rød snack peberfrugt
- ½ avokado
- ½ rødløg
- 3 tomater
- 1 håndfuld persille
Tilbehør/toppings:
- 1 pose vegansk revet ost
- 1 glas jalapenos
- 1 pose nachos chips, saltet
- 1 bøtte cremefraiche, laktosefri
- 1 glas taco sauce
- Evt. 1 portion guacamole
SÅDAN GØR DU:
- Skær tomaterne i tern, snit rødløget fint, hak persillen groft og bland det hele sammen i en skål.
- Rengør hjertesalaten (læs evt. et tip til hvordan, længere nede på siden), og snit den i mindre stykker.
- Skær peberfrugt i mindre stykker, og snit avokadoen i skiver.
- Anret alle grøntsagerne på et fad, sammen med de kogte ris, og stil det på køl imens du lavet kødet.
- Brun oksekødet godt af på en pande, krydder det, og anret det på fadet sammen med salaten.
- Servere taco fadet med de forskellige slags tilbehør eller toppings.
TIP:
Et lille tip til at få alt sand og jord skyllet af hjertesalaten er, at fylde en skål med vand, og dyppe salaten herned i. Hold ved roden på salaten, så bladene kommer ned først, og dyp den 2-3 gange. Skift vandet og gentag, indtil der ikke er mere sand at se i vandet.
I stedet for at købe et brev færdiglavet taco krydderi, så kan du krydre kødet med:
- 2 fed presset/finthakket hvidløg
- 2 tsk. oregano
- 1 tsk. sød paprika
- ½ tsk. stærk paprika
- ½ tsk. cayennepeber
- ½ tsk. spidskommen
- Salt