Aftensmad

Julefrikadeller

Saftige kyllingefrikadeller med julekrydderier, revet gulerod og kalkunbacon – det er altså slet ikke dårligt. Julekrydderierne og den røget kalkunbacon fungere så godt sammen, og giver frikadellerne en helt fantastisk smag. De er milde i smagen, og i jule noterne, men du kan sagtens tilsætte både mere eller mindre af julekrydderierne.

Jeg serverede denne sprøde kålsalat med æble, vindruer og honningristet mandler til, hvilket var virkelig lækkert og dejlig frisk.

Her er lidt flere forslag til salater, som du også kan servere til:

Waldorfsalat

Salat med jordbær, figner og honning ristet mandler med kanel

Sensommersalat med kål, brombær og pistacienødder

Opskriften giver ca. 12-14 frikadeller, og passer til 4 personer.

DET SKAL DU BRUGE:

  • 400 g. hakket kyllingekød
  • 1,5 tsk. salt
  • 1 løg
  • 1,5 dl GF. havregryn
  • 2 æg
  • 1 dl. laktosefri mælk
  • 100 g. revet gulerod
  • 1 pakke kalkunbacon
  • ½ tsk. kanel
  • 1 tsk. muskatnød
  • ½ tsk. allehånde
  • ¼ tsk. nelliker
  • ½ tsk. ingefær
  • 1 tsk. timian
  • Frisk kværnet peber

SÅDAN GØR DU:

  1. Rør kyllingekødet sejt med salt i en skål, og sæt det til side.
  2. Hak løget fint, riv gulerødderne og skær kalkunbacon i mindre stykker, og kom det op i skålen til kødet, sammen med de resterende ingredienser.
  3. Rør farsen godt sammen, og stil den på køl i 30 min., så den kan trække.
  4. Form frikadellerne og steg dem i lidt olie på en pande, eller brun dem af, og steg dem færdig i ovnen ved 180-200 garder, til de har en kernetemperatur på 75 grader. Det tager ca. 10-15 minutter.
Salat med jordbær, figner og honning ristet mandler med kanel

TIP:

Et alternativ til julekrydderierne kan være 2 tsk. pumkin spice i stedet.

Frikadellerne er fryseegnet, så du kan sagtens lave en dobbelt portion, så du har i fryseren til den travle aftener.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *