Kager

Glutenfri mazarinkage med chokoladecreme

Glutenfri mazarinkage med mandelmel, og en cremet og fyldig chokoladecreme, toppet med hakket chokolade Piemonte hasselnødder. Det er virkelig den perfekte kombination, og en kage som hurtig får ben at gå på, er nemt at lave og kan spises af både store og små.

Chokoladecremen på toppen er nærmest helt nutella agtig, og med de ristet hasselnødder der er pakket ind i mørk chokolade, amen så bliver det altså ikke bedre, hvis i spørger mig.

Det er vigtig at ingredienserne har samme temperatur, når du skal lave kagen, da dejen ellers vil skille – så start med at tage smør, æg og marcipan ud fra køl mindst 1 time før du går i gang.

Opskriften får i her, og passer til 6-8 personer.  

DET SKAL DU BRUGE:

Glutenfri mazarinkage:

  • 200 g. blødt laktosefri smør, eller vegan block
  • 130 g. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 200 g. marcipan
  • 4 æg
  • 100 g. mandler, malet til mel

Chokoladecreme:

  • 100 g. blødt laktosefri smør, eller vegan block
  • 350 g. flormelis
  • 60 g. kakaopulver
  • 6 spsk. vand
  • Chokolade piemonte hasselnødder

SÅDAN GØR DU:

  1. Start 1 time før med at tage smør, æg og marcipan ud fra køl, så det kan temperere.
  2. Skær smøret i tern, og kom det op i røreskålen med sukker, vaniljesukker og revet marcipan.
  3. Pisk det luftigt og hvidt, det tager ca. 5 minutter – og tilsæt derefter 1 æg af gangen. Pisk ægget godt ind i dejen, inden du tilsætter et nyt.
  4. Vend til sidst mandelmelet i. Rør kun ganske kort i dejen, da den ellers godt kan finde på at skille.
  5. Beklæd en springform, Ø24, med bagepapir i bunden, smør kanten med lidt smør og hæld dejen heri. Bag den ved 175 grader i 30 minutter ca.
  6. Lad kagen køle helt af inden du kommer chokoladecremen på.

Chokoladecreme:

  1. Skær det bløde smør i tern, og kom det op i en skål med flormelis, kakao og vand. Rør det sammen med en ske, og fordel det ovenpå den afkølet mazarinkage.
  2. Hak chokolade piemonte hasselnødderne groft, og drys dem ovenpå.

Mazarinkagen og chokoladecremen smager bedst når den har stuetemperatur, så lav den evt. lige op til at den skal spises, eller tag den ud fra køl 1 time før, så den kan nå at få lidt temperatur.

TIP:

Når jeg bager, så bruger jeg vegan block fra Naturli’, da den ikke smelter så nemt, og er god at arbejde med. Den er et godt alternativ til en almindelig laktosefri smør, som også kan være ret dyr i indkøb. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *