Sunde og svampet chokolade muffins
Reklame for Vangsgaardtreat
Her får I opskriften på sunde og super svampet chokolade muffins, som også er gluten- og laktosefri, samt fri for hvidt raffineret sukker. – og som tilmed gemmer på grøntsager. Ja den er god nok 🙂
De sødes med dadler og banan, gemmer på revet squash og indeholder et hav af fibre fra glutenfri havremel – og ja, en masse lækker mørk chokolade.
Disse muffins smager så vanvittig godt, og ingen herhjemme bemærkede at vi var i den sunde-kage-afdeling. De tager ingen tid at bage, kan fryses, og sendes med i madpakkerne med god samvittighed. – so what’s not to like?
Opskriften får I her, og giver 12 lækre chokolademuffins.
Det skal du bruge:
- 200 g. Medjool dadler jumbo, fra Vangsgaardtreat
- 1 banan
- 110 g. squash (½ stk.)
- 150 g. havremel
- 40 g. kakaopulver, fra Vangsgaardtreat
- 2 tsk. vaniljesukker
- 2 tsk. bagepulver
- 2 tsk. instant kaffe pulver + ½ dl. vand
- ½ dl. smagsneutral olie, f.eks. rapsolie
- 2 æg
- 100 g. mørk chokolade
Sådan gør du:
- Fjern stenene fra dadlerne og kom dem i en foodprocessor sammen med banan og æggene, og blend det til en cremet og glat masse.
- Riv squashen og rør det i dejen.
- Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål, og vend det i dejen sammen med olie og kaffe.
- Hak chokoladen groft, og vend den i dejen som det sidste.
- Fordel chokoladedejen i 12 store muffins forme, og bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 20 minutter. Stik en kødnål i en muffins, for at tjekke om de er færdigbagte.
TIP:
Placere gerne dine muffins forme i en støbt muffins form, da den hjælper med at holde på formen, og giver en mere jævn afbagning af dine muffins.
Opbevare dine muffins i en lufttæt pose, enten på køkkenbordet eller på køl, i 3-4 dage. – og ja, de er stadig møg svampet på 4 dagen 😉