Salat med fersken, tomat og avokado
Denne salat er super simpel, og du har på ingen tid en virkelig lækker, frisk og sprød salat klar. Jeg elsker at bruge frugt i salater, og ferskner og tomater er altså virkelig et godt makkerpar. I denne salat får de selskab af feltsalat, sukkerærter, avokado, feta og basilikum – og den må i altså ikke springe over, da den giver et helt fantastisk smag i salaten.
Vi spiste salaten sammen med kalvesteaks, men den går også ganske godt til:
Glutenfri fuldkornstærte med kylling, porre, svampe og sprødt bacon
Græske kalkunsteaks med middelhavsgrøntsager i fad
Bacon svøbt kyllingebryst fyldt med feta, soltørret tomat og timian
Grillet flankesteak med asparges og stangbønner
Opskriften på salaten passer til 2 personer, men du ganger selvfølgelig bare op, hvis i er flere 🙂
DET SKAL DU BRUGE:
- 1 stor håndfuld feltsalat
- 10 cherrytomater
- 2 ferskner
- ½ pose sukkerærter
- ½ avokado
- ¼ bøtte laktosefri feta
- Frisk basilikum
SÅDAN GØR DU:
- Skyld salaten, kør den i en salatslynge for at få alt vandet væk, og kom det på et fad.
- Skær fersknerne i både, halvere cherrytomaterne og snit sukkerærterne i mindre strimler. Kom det i en skål, og bland det godt sammen, og anret det derefter ovenpå feltsalaten.
- Snit avokadoen i skiver, og kom en kvart i hver ende af fadet, smulder fetaen ovenpå salaten og pynt med lidt frisk basilikum.
TIP:
Hvis du også er helt vild med salater med frugt, så har jeg også disse, som du måske kunne være interesseret i at prøve:
Sommerlig frugtsalat med tomater og basilikum