Aspargesbroccoli salat med mozzarella og ristet pinjekerner
Det her er virkelig en skøn salat, som passer perfekt til en grillmenu, en frokost salat eller f.eks. til den helt traditionelle hakkebøf. Den består af let kogte aspargesbroccoli, laktosefri mozzarella, kalamata oliven, ristet pinjekerner og krydret med ramsløgssalt. Det er simpelt og nemt tilbehør, som virkelig smager fantastisk.
Servere den evt. til disse grillspyd med citronmarineret kylling og grøntsager, eller disse grillspyd med oksekød, kartofler, grøntsager og tzatziki.
Opskriften er til 2 personer.
Det skal du bruge:
- 10 aspargesbroccoli
- ½ laktosefri mozzarella
- 10 kalamata oliven
- 25 g. Ristet pinjekerner
- Ramsløgssalt
Sådan gør du:
- Skær enden af aspargesbroccoliene og nip bladene af.
- Kog dem i saltet vand i 1 minut, så de stadig har bid, og køl dem efterfølgende af.
- Rist imens pinjekernerne på en tør pande, og krydder dem med salt.
- Anret aspargesbroccoliene på en tallerken, og drys lidt ramsløgssalt ud over dem.
- Smulder mozzarellaen og kom det på sammen med oliven. Drys herefter de ristet pinjekerner på.
TIP:
Aspargesbroccoli er lidt en sjov grøntsag, men den smager helt fantastisk. Den er sød og mild i smagen, og minder om både en broccoli og en asparges i smagen. Hvis man ikke bryder sig om smagen af broccoli, så vil jeg næsten tro, at man godt kan spise disse, da deres broccoli smag er meget mild.
Ernæringsmæssigt er der virkelig meget godt at sige om denne lidt skæve grøntsag, som faktisk er en krydning imellem broccoli og kinakål.
Den er rig på fibre, indeholder mere C-vitamin end appelsiner, er fuld af antioxidanter og er antiinflamatorisk. Den indeholder virkelig mange sundhedsfordele, og kan virker præbiotisk pga. indeholdet af plantestoffer.
De kan tilberedes på alle mulige måder, og endda spises rå – så det er bare at spise derud af, og høste alle de gode sundhedsfordele 🙂
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: