Raw snickers kage
Her er en af de sundere kager der både er vegansk, gluten-og laktosefri, men samtidig smager så syndigt som en ægte snickers.
Den er lidt over i konfekt afdelingen synes jeg, med sin fedtet og søde smag.
Servere den til kaffen, til gæsterne eller endda til morgenmad – eller bare når lysten melder sig til lidt sødt.
Den er uden raffineret sukker, men med et naturligt indhold af frugtsukker fra dadlerne.
DET SKAL DU BRUGE:
Bund:
- 20 stk. Dadler
- 80 g. Havregryn, glutenfri
- 40 g. saltet peanuts
- 2 spsk. vand
Fyld:
- 90 g. smooth peanutbutter
- 30 g. saltet paenuts
Topping:
- 100 g. raw chokolade på min. 70 %
- Saltet peanuts
- Flagesalt
SÅDAN GØR DU:
- Udsten dadlerne, kom dem i en foodprocesser med vand og blend det til en glat og cremet karamel.
- Blend havregryn og peanuts til fin mel i en minihakker.
- Rør nu dadelmassen og havregryn-peanuts melet sammen og kom det i et lille fad med bagepair i, på 15×12 cm. Gør dine fingre våde med lidt vand og tryk massen ud i fadet.
- Bland peanutbutter og peanuts sammen og kom det ovenpå bunden.
- Smelt chokoladen i mikroovnen i en lille skål og hæld det venpå peanutbutteret.
- Drys med lidt peanuts og flagesalt på toppen.
- Stil din raw snickerskage i fryseren og lad den fryse i 6 timer.
TIP:
Når din raw snickers kage har stået på frost i 6 timer kan du skære den ud i de styker eller bidder som passer dig. Opbevare den på frost og spis den gerne direkte derfra. Den fryser ikke 100% pga. frugtsukker indholdet i dadlerne.
Hvis du opbevare den på køl bliver den mere blød i konsistensen (ikke flydende) – men er dog ikke til at skære ud.