Tilbehør

Ramsløgssalt

Ramsløgssalt er et virkelig lækkert krydderri at lave ud af sine ramsløg.

Det kan holde sig i rigtig lang tid og er en fantastisk smagsgiver oven på f.eks. en bøf, kylling, fisk, en kartoffelmad eller i en ramsløgspesto.

Ramsløg smager af hvidløg, så du har her lavet dig din egen hvidløgssalt 🙂

Lav evt. en dobbeltportion når du nu er igang, så du har helt til næste år, hvor de hvidløgs-duftende ramsløg atter titter frem igen.   

Ramsløgspesto

Opskriften giver ca. 2,5 dl.

Det skal du bruge:

  • 30 g. ramsløg
  • 2 dl. fint salt

Sådan gør du:

  1. Vask og tør ramsløgene, og kom dem i en minihakker sammen med saltet, og blend det helt fint.
  2. Hæld det ud på en bageplade med bagepapir og tør det i ovnen ved 50 grader i 1 time.
  3. Rør rundt i det et par gange undervejs.
  4. Bagefter kommes det i en minihakker igen, og blendes helt fint.

TIP:

Opbevare dit ramsløgssalt i en gammel syltekrukke med låg, hvor det kan holde sig i nærmest en evighed.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *