Salat med jordbær, figner og honning ristet mandler med kanel
En så skøn og fantastisk salat med tomater, jordbær, sukkerærter, feta, figner og de lækreste honning ristet mandler med et strejf af kanel. Salaten er både lidt sommerlig og julet i det, og kombinationen af friske søde jordbær, figner og kanel smager altså bare helt fantastisk sammen. Salaten pyntes også med lidt frisk basilikum, hvilket du ikke må snyde dig selv for 🙂
Jeg lavede dette lækre og klassiske farsbrød til, men du kan f.eks. også servere salaten til en af disse:
Flødekartofler med tomat og brændt peberfrugt og grillet flankesteak
Flæskesteg med knasende sprøde svær
Glutenfri nuggets med cornflakes
Opskriften på denne skønne salat får du her, og passer til ca. 2 personer – men du ganger selvfølgelig bare op i opskriften, hvis i er flere 🙂
DET SKAL DU BRUGE:
- 1 stort håndfuld feltsalat
- 10 cherrytomater
- 10 jordbær
- ½ pose sukkerærter
- ½ avokado
- 1 stor figen
- ¼ bøtte laktosefri feta
- Frisk basilikum
Honningristet mandler med kanel:
- 100 g. mandler
- 2 spsk. honning
- 1 tsk. kanel
- Lidt flagesalt
SÅDAN GØR DU:
Start med at lave mandlerne klar.
Honningristet mandler:
- Hak mandlerne groft, og rist dem på en tør og varm pande.
- Når de har taget lidt farve, så kommes honning ved.
- Lad det hele smelte sammen, imens du rører godt rundt og kom kanel og flagesalt på.
- Hæld de honningristet mandler ud på en tallerken med bagepapir på (pas på, det er mega varmt!) og stil det på køl.
- Når det er kølet af, så kan du hakke det i mindre stykker, hvis du ønsker det. Opbevare det i en lufttæt beholder på køl.
Salaten:
- Skyld salaten, kør den i en salatslynge for at få alt vandet væk, og kom den på et fad.
- Del jordbærrene i kvarte, halvere cherrytomaterne og snit sukkerærterne i mindre strimler. Kom det i en skål, og bland det godt sammen, og anret det derefter ovenpå feltsalaten.
- Skær figen i både, og fordel også dem ovenpå.
- Snit avokadoen i skiver, og kom den på fadet, smulder fetaen ovenpå salaten og pynt med lidt frisk basilikum, samt de honning ristet mandler med kanel
TIP:
Pak den anden halvdel af avokadoen ind i husholdningsfilm, og kom den på køl. – lad stenen sidde i. Her kan den sagtens holde sig pæn og lækker i et par dage.