Kager

Glutenfri pæretærte med marcipan crumble

En virkelig lækker pæretærte med en sprød mørdejsbund, saftige pærer og en virkelig lækker marcipan crumble, med et strejf af citronskal, kardemomme og mandler.

Den er sød, fuld af smag og twistet med citronskal klær´ altså bare tærten virkelig godt.

Servere den lun, hvor den smager allerbedst med en godt kugle vaniljeis på, som får lov til at smelte ned over den varme tærte.

Det er virkelig en skøn efterårsklassiker med et lille ekstra twist fra citron og kardemomme – og en dejlig anledning til, at få brugt mange af de danske pære, som er i sæson her i september.

ANDRE LÆKRE GLUTENFRIE TÆRTER

Rabarber crumble med marcipan og hvid chokolade – En virkelig dejlig dessert, som smager så skønt af søde og syrlige rabarber – kombineret med hvid chokolade og en lækker og sprød crumble. Denne tærte er uden en mørdejsbund, så den er hurtig lige at lave, hvis der skulle dukke uventet gæster op. Servere den med syrlig cremefraiche.

Mandelkage med vaniljebagte blommer – En chewy mandelbund med mørk chokolade og nødder, toppet med vaniljebagte blommer og en cheese cream med citron, på toppen. Den her, den er altså virkelig god og en skøn måde at bruge blommer på.

Jordbærtærte – En mørdejsbund, mazarinmasse, mørk chokolade, konditorcreme og jordbær. En skøn og klassisk jordbærtærte, i en gluten- & laktosefri udgave.

Opskriften på pæretærten får I her – den passer til en 24-26 cm tærteform og nok til 6 personer.

DET SKAL DU BRUGE:

GLUTENFRI MØRDEJ:

  • 175 g. havremel
  • 85 g. mandelmel
  • 40 g. kartoffelmel
  • 80 g. flormelis
  • 150 g. koldt laktosefri smør
  • 1 æg
  • Lidt salt

FYLD:

  • 4 stk. pære
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Saft & skal fra ½ økologisk citron

MARCIPAN CRUMBLE:

  • 50 g. havregryn
  • 110 g. marcipan
  • 50 g. mandelmel
  • ½ tsk. kardemomme
  • 50 g. brun farin
  • 50 g. hakket mandler
  • 50 g. koldt laktosefri smør

SÅDAN GØR DU:

GLUTENFRI MØRDEJ:

  1. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål og skær det kolde smør i mindre tern.
  2. Smulder smørret sammen med melblandingen indtil du får en masse, der ligner rasp. Saml nu dejen kort med ægget.
  3. Pres mørdejen ud i en tærteform med dine fingre, og bag den ved 180 grader i 10 minutter.

FYLD:

  1. Skræl pærerne, fjerne kernehuset og skær dem i tynde skiver. Kom dem i en skål med vaniljesukker, riv citronskal i og pres citronsaft ud over. Bland det hele godt sammen.

MARCIPAN CRUMBLE:

  1. Riv marcipanen, skær smørret i mindre stykker og bland det samme med de resterende ingredienser.
  2. Smulder crumblen sammen med fingrende, så smørret fordels godt ud i det hele.

SAMLING AF PÆRETÆRTEN:

  1. Fordel pærerne på den bagte mørdej og smulder crumblen ud over hele toppen.
  2. Bag pæretærten ved 180 grader i 30 minutter.

Servere gerne pæretærten lun sammen med en god kugle laktosefri vaniljeis.

TIP:

Brug ægte laktosefri smør til mørdejen – og ikke et smørbart produkt, da det ofte er oliebaseret. Det kan få mørdejen til at flyde ud under bagningen, så du ikke får den karakteristiske sprøde mørdejsbund.

Når smørret arbejdes ind i melblandingen, er det vigtigt, at det smelter. Arbejd derfor så lidt som muligt med dejen.   

Pæretærten er fryseegnet – både inden den bages og efter den er bagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *