Aftensmad,  Salater

Græsk salat

Græsk salat med agurk, tomat, peberfrugt, rødløg, fetaost, frisk persille, oliven og en græsk vinaigrette dressing med oregano. Mød min yndling salat 🙂

Tomater, feta, oliven og frisk persille – det fungere bare sammen – og med de resterende ingredienser, så har du en nem og utrolig lækker og frisk græsk salat, som kan serveres til stort set alt.

Spis evt. salaten sammen med andre græske retter, f.eks:

Græske kyllingefrikadeller og græske kartofler med oregano, persille og feta

Græske kalkunsteaks med middelhavsgrøntsager i fad

Grillspyd med citronmarineret kylling og grøntsager og tzatziki

Eller sammen med:

Glutenfri pizza med krydret pølser, mozzarella og ramsløgspesto

Grillet flankesteak med asparges og stangbønner

Bacon svøbt kyllingebryst fyldt med feta, soltørret tomat og timian

Opskriften på denne nemme, lækre og simple græske salat får i her, og er nok som tilbehør til 4 personer.

DET SKAL DU BRUGE:

  • ½ agurk
  • 2 store tomater, eller 15 cherrytomater
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 lille rødløg
  • ½ bøtte laktosefri feta
  • 1 håndfuld persille
  • ½ glas kalamata oliven

Græsk vinaigrette dressing:

  • ¼ dl. olivenolie
  • 1 tsk. oregano
  • Saften fra ½ citron
  • ¼ tsk. dijion sennep
  • Salt og frisk kværnet peber

SÅDAN GØR DU:

  1. Alle ingredienserne til vinaigretten piskes sammen. Stil den til side, imens du forbereder salaten (se gerne i mit TIP længere ned, for en virkelig smart måde, at mixe vinaigretten sammen på)
  2. Halver agurken, fjerne kernerne med en ske, og skær den i tynde skiver.
  3. Skær peberfrugt og rødløg i tynde strimler.
  4. Halver tomaterne, og skær dem i tynde skiver – eller del cherrytomaterne midt på.
  5. Hak persillen groft, og bland det sammen med alle grøntsagerne i en skål.
  6. Vend feta og oliven i, og hæld vinaigretten ud over – eller servere den ved siden af.
  7. Drys lidt tørret oregano ud over salaten til sidst.

TIP:

Hvis du har et gammel sylteglas, et lille et – f.eks. fra kapers, så brug denne til at ryste vinaigretten sammen i. Det er så nemt, og tager ingen tid. Alle ingredienserne kommes ned i glasset, skru låget på (husk dette) og ryst vinaigretten godt – og færdig 🙂

Opbevare dressingen på køl, men tag den gerne ud 1 time før du skal bruge den, så bliver den flydende igen.   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *