Rødbedehummus
Reklame for Vangsgaardtreat
Kan man ikke altid spise hummus? Jeg kan i hvert fald. – og denne smukke smukke rødbedehummus er bestemt en tur i køkkenet værd. Den laves med bagte rødbeder og ristet solsikkekerner, og smager virkelig skønt – især som spread på et stykke rugbrød, som dyp til grøntsagsstænger eller i en buddhabowl. Rødbederne bages for at mindske jordsmagen, og sammen med de ristet solsikkekerner bidrager de med den skønneste smag og konsistens til din hummus.
Smag gerne din hummus til, og justere evt. konsistensen med aquafaba, som er vandet fra kikærterne.
Hvis I ikke er til en hummus med rødbeder, så har jeg også en opskrift på en helt almindelig hummus med aquafaba her.
Opskriften får i her, og rækker til 2-3 dage, med et dagligt hummus indtag 🙂
DET SKAL DU BRUGE:
- 1 dåse kogte kikærter
- 100 g. rå rødbede
- 2 spsk. solsikkekerner, fra Vangsgaardtreat
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk. spidskommen
- 1,5 tsk. koriander
- 1 tsk. tahin
- 0,5-1 dl. aquafaba (kikærtevand)
- Saften fra ½ citron
- 1 tsk. salt
SÅDAN GØR DU:
- Tænd ovnen på 180 grader, skræl rødbeden/rødbederne, skær dem i mindre stykker, giv dem lidt olie og salt og bag dem møre i ovnen. Bagetiden afhænger af størrelse og tykkelse – men regn med ca. 30 minutter, hvis du har skåret dem i skiver på 0,5 cm.
- Imens rødbederne bager, så rist solsikkkernerne på en tør pande, indtil de tager lidt farve, og dræn kikærterne, men gem vandet (aquafabaen).
- Find en foodprocessor frem, kom alle ingredienserne heri, og blend det hele til en glat og cremet hummus. Find lidt tålmodighed frem her, da din hummus kun bliver mere cremet og luftig jo længere tid du kører den på foodprocessoren. Justere evt. konsistensen med mere aquafaba, og smag den til med salt og citronsaft.
TIP:
Når du nu har gang i rødbede svineriet, så skræl og bag gerne hele posen. Så har du et sundt og nemt tilbehør til enten frokosten salaten eller aftensmaden de næste par dage 🙂 – og så fjerner citronsaft den ellers så flotte røde farve på dine hænder, hvis du ikke lige har nået at få handsker på 😉